Schyberg VVS Entreprise

Schyberg VVS Entreprise løser opgaver inden for vand, varme og sanitet i København og omegn, og har gjort det i mere end 30 år. Ønsket har altid været at være i tæt dialog med kunderne, for at opnå det bedste samarbejde og yde service i højeste kvalitet.

God kommunikation er altafgørende

Et af kerneområderne hos Schyberg VVS er God kommunikation. Derfor er Jublo det ideelle værktøj for virksomheden, fordi det hjælper dem med at skabe et bedre overblik over alle opgaverne, og i sidste ende giver den mest effektive kommunikation med kunderne.

For Eddie Schyberg, indehaver af Schyberg VVS, er oplevelsen at Jublos Tilbuds-modul er en hjælpende hånd i dagligdagen, når arbejdet skal planlægges. Han slipper for at bruge alt for meget tid på at lave aftaler med kunden over telefonen i løbet af dagen, men kan i stedet gøre det online, når tiden er der.

Ønsket om at bevare den gode og effektive kommunikation kan i højere grad opfyldes, når de slipper for at telefonen ringer hvert 5. minut. Ulempen ved en masse opkald er først og fremmest at kunderne ofte ringer forgæves, fordi der enten er optaget eller opkaldet er foretaget uden for telefontid.

Derudover kommer risikoen for at miste eller glemme oplysninger, fordi opkaldende ofte modtages mens andre opgaver løses.

”Jeg har før prøvet at skrive detaljer på en opgave ned på en lap papir, mens jeg havde kunden i røret. Når jeg så skulle sammensætte et tilbud senere, havde jeg mistet sedlen” – Eddie Schyberg, indehaver af Schyberg VVS

Rådighed for kunderne

Når Eddie sætter sig foran computeren om eftermiddagen, har han tid til at danne sig et overblik over alle de indkomne mails med bl.a. forespørgsler på tilbud. Han bliver ikke forstyrret af andre opgaver og al information er samlet i systemet, så han let kan besvare forespørgslerne inden for kort tid og komme med et passende tilbud til kunden. Når kunderne accepterer tilbuddet, kan de i samme omgang booke en tid til at få opgaven løst.

”Det er et enormt godt arbejdsredskab fordi alle folk lever forskelligt og på forskellige tidspunkter af døgnet. Nogle er bedst om morgen og nogle er bedst om natten. Der er flere og flere folk der godt kan lide at de kan skrive ind, når de har tid. På den måde skal de ikke tilpasse deres hverdag til specifikke åbningstider” – Eddie Schyberg, indehaver af Schyberg VVS

Når kommunikationen med kunderne foregår på en overskuelig måde, sker der langt færre misforståelser om aftaler fordi alt foreligger på skrift.

Telefonen er dog stadig åben; dels fordi den online løsning kræver tilvænning for kunderne, og dels fordi nogle forespørgsler kræver mere akut handling end andre. Ved et opkald kan Eddie hurtigt identificere om der er tale om et problem, hvor der er behov for en telefonsamtale, eller om kunden blot kan opfordres til at lave en forespørgsel via hjemmesiden.

Mindre spildtid

Hos Schyberg sætter de dog overordnet pris på, at de i langt højere grad kan bruge tiden mere fornuftig uden for megen spildtid.

”Det er genialt at man ikke skal bruge tid på først at køre til kunden for at se, hvad problemet er. Der bruger man hurtigt en time på at snakke. Så skal man tilbage til kontoret for at sammensætte et tilbud, som så skal sendes retur til kunden. Derefter skal kunden så acceptere tilbuddet og først der, kan man finde en dag. Der bliver hurtigt brugt en masse tid på en opgave, som egentlig kunne være klaret hurtigere” – Eddie Schyberg, indehaver af Schyberg VVS

Eddie ser en stor fordel fordi det er tidsbesparende for alle parter, både for virksomheden og for kunderne. Han er derfor også sikker på at digitaliseringen af branchen kun vil vokse i fremtiden. Han er glad for, at de hos Schyberg allerede er med på moden, da det gør hele arbejdsdagen langt mere overskuelig.